Gandi

                              øjenlysning:

                              DNA PRA: B               CEA: A/B

Red Dream`s Freed Van Gandi

Gandi er en dejlig Toller, som meget gerne vil arbejde. Han er utrolig  rolig, men når vi arbejder tændes der bare for turboen, så skal der ske noget. Han er en kælen og glad hund, men værdiger ikke fremmede et blik, hvis ikke de ligefrem står og vifter med en frikadelle. 

Min grisling Gandi.

I vores familie har vi i mange år haft labrador og da valget om en ny hund skulle stå var spekulationerne mange, men en dag kom min mor hjem og slog ud med armene som havde hun fået en åbenbaring. "en toller skal det være" en toller? hvad  søren er det? "En Nova Scotia Duck Tolling Retriever" lød svaret. Så det blev jeg jo meget klogere af. Så gik jeg på nettet og fandt ud af at denne toller-hund var et plysdyr med rød næse... så jeg var noget skeptisk da vi skulle ned og se den hvalp vi havde fået tildelt, men selvfølgelig faldt jeg på stedet for den lille uldtot med den røde næse. Grisen eller Grislingen blev kan kaldt og det navn hænger ved endnu for ingen hund har været mere hengiven over for børn end Gandi og pelsen altid lang og ulden til at putte med. Dog nok så kærlig over for familien, men nok så mistroisk kunne han være over for fremmede, de skulle ses an.

Gandi 6 uger

 Da de to små tøser kom til blev Gandi til legeonkel. Sida bed og rev og hoppede op ad ham dagen lang, men Gandi sagde aldrig fra, det var jo bare en hvalp den lærer det nok, syntes han at sige. Da Rajah også kom til flokken kunne han overvåge deres leg i timevis for at sikre at alt gik rigtig til.

Gandi er en meget harmonisk hund der som oftest tilpasser sig forholdene hvor resten af familien er. han er en rigtig hyggehund der værner om familiens skød og helst vil kunne holde øje med alle på en gang, så når vi farer i alle retninger så får vi somme tider et bebrejdende blik fra Grisen, at nu må vi godt lige tage og slappe af.

                                                                                                         Camilla

Han fik lært mig at en hund er ikke bare en hund, den er et "selvtænkende" individ som også skal have plads til at være det. Den er menneskes bedste ven, hvis vi formår at skabe de rammer som gør den til det, ellers bliver det hurtigt til "menneskets værste mareridt"

Vi skal behandle vore hunde med respekt for deres oprindelige gener, vi skal vide hvordan de "snakker" sammen indbyrdes og lære at den tale vi anvender forstår de ikke, hvis vi ikke har lært dem det. Derfor lær at "tale med din hund" uden at sige noget.

Min træning med Gandi har givet mig så meget, den opmærksomhed han udviser og hvor lidt der skal til for at han reagerer. Især ved Agility opdagede jeg hvor fintfølende han er,  når vi løber på banen og skal skifte retning, har jeg bare drejet hovedet eller skulderen lidt så har han ændret retning. Han opfanger alt der forgår omkring ham, så mit største problem var at lære at holde op med at råbe og fægte med arme og ben, som jeg gjorde før i tiden.

Jeg har lært at læse mine hunde, og jeg behandler dem ikke ens, trods det at det er samme race er de meget forskellige (er vi mennesker ikke også det) takket være Gandi er det lykkedes mig at bevæge mig i den rigtige retning med hensyn til omgang med hunde. Sidst men ikke mindst har han lært mig at hvis jeg ikke passer på, så er det den lille røde med 4 ben som styrer hele huset.